Kong Kri-stian stod ved høj-en mast
i røg og damp;
hans vær-ge ham-re-de så fast,
at Go-tens hjelm og hjer-ne brast,
da sank hvert fjent-ligt spejl og mast
i røg og damp.
"Fly", skreg de, "fly, hvad flyg-te kan!
Hvo står for Dan-marks Kri-sti-an,
hvo står for Dan-marks Kri-sti-an i kamp?"

Niels Juel gav agt på stor-mens brag:
"Nu er det tid!"
Han hej-se-de det rø-de flag
og slog på fjen-de slag i slag.
Da skreg de højt blandt stor-mens brag:
"Nu er det tid!"
"Fly!" skreg de, "hver som ved et skjul!
Hvo kan be-stå for Dan-marks Juel,
hvo kan be-stå for Dan-marks Juel i stid?"

O, Nord-hav! Glimt af Wes-sel brød
din mørke sky!
Da ty-e-de kæm-per til dit skød,
thi med ham lyn-te skræk og død;
fra Va-len hør-tes vrål, som brød
den tyk-ke sky:
"Fra Dan-mark ly-ner Tor-den-skjold;
hver gi-ve sig i him-lens vold,
hver gi-ve sig i him-lens vold og fly"!

Du dan-skes vej til ros og magt,
sort-lad-ne hav!
Mod-tag din ven, som u-for-sagt
tør mø-de fa-ren med for-agt
så stolt som du mod stor-mens magt,
sort-la-dne hav!
Og rask i-gen-nem larm og spil
og kamp og sej-er før mig til
og kamp og sej-er før mig til min grav!