Har hånd du lagt på Her-rens plov,da se dig ej til-ba-ge,
Se ej til ver-dens tryl-le-skov og ej til So-doms pla-ge!
Men pløj din fu-re, strø Gud's sæd, er jor-den dig for tør så græd!
Vil grå-den kvæ-le rø-sten, så tænk på gyl-den hø-sten!

Men sker det end, du ser dig om, for vi er al-le sva-ge,
På stand dit kald dog i-hu-kom, gør ej et skridt til-ba-ge!
Til-ba-ge ven-der li-vet ej, til-ba-ge-gang er dø-dens vej.
Om hast-værk fald dig brag-te, så lær kun at gå sag-te!

Det er jo kun en li-den stund, så er vort løb til en-de,
Og dø-den er jo kun et blund, som vi fra søv-nen ken-de,
Og hvi-len, vi alt mag-te her, vi ved, er mer end mø-jen værd.
Hvad da, når vi skal kvæ-de: Nu e-vig er vor glæ-de!